Møller Quality Management Jørgen N. Møller
v.Jørgen N. Møller, Hellasvej 6, DK 8530  Hjortshøj

Jeg tilbyder

Min styrke er min praktiske og pragmatiske tilgang til opgaven, som jeg har tilegnet mig igennem mange års involvering i mindre og mellemstore industrivirksomheder indenfor elektronik og mekanikområderne. Derfor tilbyder jeg min direkte indsats i virksomheden under projektforløbet. På denne måde opnår jeg en dybere forståelse for virksomhedens værdier, målsætninger og kultur. Hvilket jeg opfatter som en væsentlig forudsætning for at kunne bidrage til opnåelse af varige forbedringer uanset område.

 

Aktuelle aktivitetsområder er:

-   Systemopbygning (analyse af forretningsgangene og udarbejdelse af beskrivelser).

-   Systemvedligeholdelse (forenkling, oprydning og tilpasning til virksomhedens udvikling).

-   Ledelsesrådgivning i forbindelse med kvalitetsforbedringsprojekter.

-   Elektronisk kvalitets- og miljøhåndbog (Intranetbaserede løsninger udarbejdet i FrontPage eller tilsvarende enkelt værktøj).

-   Interne audit (med udgangspunkt i ønsket om forenkling, effektivisering og systemforbedringer).

-   Systemaudit med udgangspunkt i en international standard (ISO 9001, ISO 14001, EN 9100, EN 9120 etc.).

-   Source inspection på klientens vegne (specielt omkostningsbesparende for udenlandske klienter).

-   Opfølgning på kvalitetsforbedringer hos underleverandører på klientens vegne (specielt omkostningsbesparende for udenlandske klienter).

 

Blandt mine større opgaver har været etablering og videreudvikling af kvalitets- og miljøsystemet i et antal mellemstore virksomheder afsluttet med recertificering i henhold til ISO 9001 udgave 2008 og ISO 14001 udgave 2004. Se referencer.